News

Samarbejdet med AP Pension har igen sikret dine medarbejdere et af markedets højeste afkast!

Published

Read time

2023 bød på fantastiske gode afkast efter noget af en slutspurt i fjerde kvartal. Årets positive performance blev anført af højkvalitetsaktier og vækstaktier, og investorøjnene var fortsat rettet mod udviklingen i inflationen, arbejdsmarkedet, vækstudsigterne og centralbankernes udmeldinger omkring renteniveauer. Den amerikanske centralbank indikerede, at vi havde nået rentetoppen, og at renterne skulle sænkes i 2024, hvilket resulterede i markante stigninger på både aktie- og obligationsmarkederne. 

Forskellen i afkastene mellem pensionsselskaberne var forholdsvis store sidste år. Vores samarbejdspartner AP Pension har skilt sig positivt ud ved at sikre et af markedets bedste resultater. Dette er ikke et enestående tilfælde, men tegner et retvisende billede for den historiske udvikling.

Pensionsselskabernes afkast – mellem risiko med 30 år til pension 

I tabellen nedenfor har vi opsummeret investeringsafkastene fra 2018 til 2023 blandt de kommercielle pensionsselskaber. Til højre i kolonnen er inkluderet de årlige afkast i procent for de seneste tre, fem og ti år. I tabellens sidste kolonne finder du produkternes risikovurdering, som illustrerer sammenhængen mellem højere risikotal og potentialet for afkast. 

Graf

NORTH og AP Pension: En historie med høje afkast 

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at samarbejdet mellem NORTH og AP Pension endnu en gang har sikret et af markedets højeste afkast til dine medarbejdere. Derudover sender AP Pension via sin loyalitetsbonus en kvart milliard tilbage til sine kunder. Du kan her se, hvordan dine medarbejdere drager fordel af samarbejdet med NORTH: 

  • Sidste års gevinst: medarbejdere der havde opsparet 1 million kroner ved årets start, ville som kunde hos AP Pension ved årets afslutning have 47.000 kr. mere på opsparingen end, hvis opsparingen havde været placeret ved f.eks. Velliv.
  • Gevinsten for tre år siden: med samme opsparet startbeløb ved årets start for tre år siden ville gevinsten være 108.000 kr. mere som kunde hos AP Pension end, hvis opsparingen havde været placeret ved f.eks. Velliv ved udgangen af tredje år.
  • Gevinsten for fem år siden: med samme opsparet startbeløb ved årets start for fem år siden ville gevinsten være 219.000 kr. mere som kunde hos AP Pension end, hvis opsparingen havde været placeret ved f.eks. Velliv og 84.000 kr. mere sammenholdt med gennemsnittet af de øvrige selskaber.


Plus, en ekstra bonus! 

Takket være AP Pensions loyalitetsbonus kan dine medarbejdere yderligere tillægge 2.000 kr. til deres pensionsopsparing pr. opsparet million i 2023. Dette øger yderligere dine medarbejderes pensionsmidler.

AP Pension sender via deres loyalitetsbonus lidt over en kvart milliard tilbage til sine kunder i 2023. I løbet af de seneste syv år har selskabet tildelt 1,5 milliarder til deres kunder. Omregnes dette, svarer det til, at en kunde med en pensionsopsparing på en million kroner har fået tildelt 16.000 kroner i loyalitetsbonus i alt.

NORTHs samarbejde med AP Pension har derfor ikke blot sikret dine medarbejdere et af markedets bedste afkast i 2023, men samtidig forøget deres opsparing via loyalitetsbonus.