Forsikrings ved tab af erhvervsevne
Hvis du taber din erhvervsevne helt eller delvist, hvad enten det er midlertidigt eller varigt, så vil det påvirke din lønindkomst som enten kan reduceres eller bortfalde. Du kan ikke arbejde som før og får ikke længere den løn , som din og familiens økonomi er baseret på
Det kan have store konsekvenser for privatøkonomien og din familie, derfor er denne forsikring blandt de fleste betragtet som den vigtigste forsikring. Måske fordi du kan sikre din levestandard i situationer, som du ikke selv er herre over.
Forsikringen giver dig et trygt økonomisk fundament med en månedlig udbetaling, der eventuelt suppleres med udbetalinger fra det offentlige som f.eks. sygedagpenge, ressourceforløbsydelse eller førtidspension.
Se hvordan du er dækket
Du kan se, hvordan du er dækket på Min Pension eller i vores app, Mobil AP.
Min PensionDownload appen
Du kan downloade AP pensions app, og følge med i din pension.
Download appen til din mobilSådan er du dækket
Udbetalingen fra forsikringen ved tab af erhvervsevne afhænger af hvilken forsikring du har tegnet og om du opfylder de helbredsmæssige og økonomiske kriterier.
Som hovedregel er du først berettiget til udbetaling, tre måneder efter din erhvervsevne og indtjening (fra før din sygemelding) er blevet nedsat med mindst halvdelen. Først efter de tre måneder kan du søge om udbetaling fra din forsikring.
Udbetalingen fortsætter til du har genvundet din erhvervsevne eller til du går på pension.
Størrelsen af forsikringsdækningen aftales som en procentdel af din nuværende løn. Hvis din månedsløn f.eks. er kr. 30.000 vil vi som regel anbefale dig en dækning på 43% af din løn. Årsagen er, at det sammen med udbetalinger fra det offentlige giver dig den optimale dækning uden at du overforsikrer dig. Hvis du tjener f.eks. kr. 40.000 om måneden vil vores anbefaling være 50% af din løn. Årsagen er, at beløbet fra det offentlige er ens uanset din nuværende løn.
Hvis du får udbetalt din tab af erhvervsevnedækning, så bliver du fritaget for at betale præmien til forsikringen. Som en del af forsikringen har vi på forhånd aftalt, hvor meget der skal indbetales på din pensionsordning indtil du skal på pension. Når du går på pension, så er det nemlig din pension du skal leve af, fordi forsikringen bortfalder, når du når folkepensionsalderen eller tidligere, hvis det er aftalt.
Du er velkommen til at kontakte os, så vi kan afdække hvad dit behov er hvis du ikke længere havde din nuværende lønindkomst. Så kan du samtidigt få svar på de spørgsmål du sikkert har.
Sådan bruger du din forsikring
Hvis du skal bruge din forsikring, så kontakter du Howden Pensionsagentur.
Hvis du er forsikret igennem en firmaordning via din arbejdsplads, så kan din arbejdsgiver kontakte Howden Pensionsagentur.
Kontakt os herSkal vi give dig et uforpligtende tilbud?
Udfyld formularen, hvis du er interesseret i at høre mere om dine muligheder.
Overvejer du at blive kunde?
Kontakt vores rådgivere for en uforpligtende snak om pension.
Ring 89 93 41 00
Skriv til [email protected]